DOMIBUS > EC-nyt > Tavshedspligt

Tavshedspligt

Hvis man påtager sig en tillidspost som bestyrelsesmedlem, har man tavshedspligt med hensyn til en lang række af de oplysninger, man får i kraft af tillidsposten. Tavshedspligten gælder, uanset om man har eller ikke harfået besked fra nogen om, at man har en tavshedspligt. Det anbefales, at en bestyrelse på første møde bliver enige om en forretningsorden. I denne anbefales det, at der er oplysning om tavshedspligten. Tavshedpligten gælder dog som skrevet, uanset om man har fået oplysningen eller ej.

Tavshedspligten omfatter de oplysninger, man får i kraft af sit tillidshverv, og som andre (medlemmer af foreningen) har krav på, at man ikke “sladrer” om. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man må bringe en oplysning, man har fået i kraft af sin bestyrelsespost videre til andre, bør man tale med de øvrige bestyrelsesmedlemmer eller sin egen advokat.

Tavshedspligten omfatter også forhandlinger i bestyrelsen. Hvis man er uenig med flertallet af bestyrelsen, har man som bestyrelsesmedlem ret til at få motiveret uenighed tilføjet bestyrelsesmødereferatet, men man må ikke afsløre detaljer omkring beslutningen, som ikke fremgår af bestyrelsesmødereferatet. I referatet vil typisk fremgå, hvor mange bestyrelsesmedlemmer, der stemte for et forslag, og hvor mange der stemte imod. De oplysninger må man naturligvis gerne oplyse videre.

Hvem der har stemt for hvad og hvorfor, skal man derimod holde for sig selv, hvis det ikke fremgår af referatet. Ellers forpester man muligheden for åben dialog i bestyrelsen, hvor bestyrelsesmøder kan udvikle sig til hemmelige afstemninger, og der kan opstå fraktioner, hvor nogle er enige om god stil for bestyrelsesarbejdet, tavshedspligt m.m., mens andre mener, at de kun deltager i bestyrelsesarbejdet for at kunne “sladre” herom til andre.