Hvad er følsomme personoplysninger?

Følsomme personoplysninger er efter persondataforordningens art. 9:   helbredsoplysninger (fx hvad personen fejler, men ikke at en person er syg), oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, om race eller etnisk oprindelse, om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, oplysning om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, samt oplysninger om genetiske data og biometriske data med det formål entydigt at identificere den pågældende.