DOMIBUS > EC-nyt

Kategori: EC-nyt

Benyttelse af anden mands ejendom til parkering m.m.

§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde.

4.1 Beskrivelse

Mark- og vejfredslovens § 17 er dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom.

Ifølge § 17 er det ikke tilladt at færdes på anden mands grund, uden at man har ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Forbudet mod færdsel på fremmed grund uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel gælder, uanset om arealet er afspærret, om der er forvoldt skade, eller om arealet er under kultur el.lign.

Derimod er det tilladt at færdes ad en privat vej, medmindre ejeren ved lovlig skiltning har forbudt færdsel generelt eller færdsel af den pågældende art. Mark- og vejfredslovens § 17 fastslår, at ejeren af en privat vej har ret til ved skiltning helt eller delvist at begrænse færdslen på vejen, medmindre der ifølge anden lovgivning, deklaration eller andet særligt retsgrundlag, f.eks. hævd, gælder en pligt til at holde vejen åben for andre. Dette gælder ifølge mark- og vejfredslovens § 2 også private stier.

I tilfælde, hvor der ikke gælder en pligt til at holde vejen åben for andre, kan vejejeren således selv bestemme, hvilken færdsel der må finde sted på vejen. Vejejeren bestemmer derimod ikke selv, hvordan forbudet skal afmærkes/gennemføres. Herom gælder bestemmelserne i færdselslovens § 97. Se nærmere herom i afsnit 4.3.2.

Om forståelsen af ”færdselstavle eller andet lovligt opslag” må det antages, at der med ”færdselstavle” er tænkt på det, der nu betegnes autoriseret færdselstavle, mens der med

andet lovligt opslag” er tænkt på uautoriseret skiltning.

Det fremgår ikke direkte af mark- og vejfredslovens § 17, hvornår et areal anses for at være en vej (eller sti). Der er ikke taget stilling til spørgsmålet i bemærkningerne til forslag til lov om mark- og vejfred eller i kommissionsbetænkningen fra 1952, der ligger til grund for lovforslaget. Det må antages, at der under veje (og stier) henregnes permanente, menneskeskabte færdselsbaner, der er en del af det almindelige vejnet (stinet), og at f.eks. midlertidige kørespor, dyreveksler, brandbælter, indkørsler til gårdspladser og havegange ikke er omfattet af reglen.

Det fremgår af lovens § 31, at overtrædelse af bestemmelserne i § 17 kun påtales efter den forurettedes begæring.

Hvad må man som bestyrelse og som bestyrelsesmedlem?

Fra tid til anden får jeg spørgsmålet: Hvad må jeg som bestyrelsesmedlem?

Bestyrelsen kan på et konstituerende bestyrelsesmøde beslutte, hvem i bestyrelsen, der skal have ansvar for dette eller hint i foreningen.

Et bestyrelsesmedlem kan f.eks. få ansvaret for kommunikationen med administrationen. en anden kan få ansvaret for kommunikationen med viceværten og en tredje kan få ansvaret for at tale med ejendommens bygningssagkyndige om vedligeholdelse af ejendommen. Bestyrelsen bestemmer selv, medmindre vedtægterne indeholder krav til at der som minimum skal vælges en person med det og det ansvarsområde. Som regel indeholder vedtægter kun krav om valg af formand, evt. næstformand, kasserer eller sekretær.

Uanset hvilken titel, man som bestyrelsesmedlem kan smykke sig med, skal man være opmærksom på, at man “kun” er bestyrelsesmedlem, og at alle beslutninger er kollektive, dvs. skal træffes af bestyrelsen. Bestyrelsen kan godt konkret bemyndige f.eks. formanden til at indgå kontrakt med XX, men kontrakten skal være inden for en bemyndigelse, som bestyrelsesmedlemmet har modtaget fra resten af bestyrelsen.

Som bestyrelsesmedlem må man kun i absolutte nødstilfælde medvirke til en beslutning, som ikke har grundlag i en beslutning truffet af bestyrelsens overordnede, dvs. i ejer- og andelsboligforeninger generalforsamlingen eller i boliger efter de almennyttige regler afdelingsmødet.

Populært siger man, at bestyrelsen er generalforsamlingens/beboernes tjener. Bestyrelsen skal føre beslutninger truffet af et flertal ud i livet. Er der ikke et flertal af indkaldte beboere, der har ytret sig om en ny eller ændret procedure eller et forhold, der kan betyde, at rammerne for bestyrelsens virke udfordres, f.eks. i forhold til vedtaget budget eller prioritering af vedligeholdelsesarbejder, skal man som bestyrelse være varsom. Hvis man er i tvivl om, at et flertal af beboere vil støtte beslutningen, er man på den gale side af stregen. Beslutning bør i så fald afvente, at demokratiet får lov at virke, dvs. at alle beboere får lov at ytre sig.

Nød bryder alle love, og i tilfælde, hvor der undtagelsesvis ikke er tid til at afvente en generalforsamling / afdelingsmøde, har bestyrelsen pligt til at handle. Det bør selvsagt kun ske undtagelsesvis og altid i samråd med en jurist hos administrator.

Ikke alle flertalsbeslutninger blandt beboere er det lovligt for en bestyrelse at føre ud i livet. En beslutning kan være decideret ulovlig/ugyldig, så den ikke en gang kan vedtages enstemmigt: “Man kan kun blive bestyrelsesmedlem, hvis man har kastet tomater efter statsministeren”. “NN skal ikke have stemmeret for fremtiden” “Beboere, der ryger tjald skal have 10 stokkeslag”. Nogle beslutninger kan ikke vedtages uden at dem, der er negativt berørt siger ja: “Alle der bor imod nord skal betale 30 % mere pr måned”.

Nogle beslutninger kræver kvalificeret flertal. Det gælder selvsagt vedtagelser, som efter vedtægterne kræver kvalificeret flertal. Selv om man ikke direkte i vedtægter kan læse et krav om kvalificeret flertal, kan kvalificeret flertal være et krav efter fortolkning af vedtægterne. Vedtægterne er en aftale om, hvordan samarbejdet skal være. Ofte kan denne aftale kun ændres med kvalificeret flertal. Lejlighedssammenlægning er f.eks. typisk ikke en beslutning, hvor det af vedtægter udtrykkelig fremgår, at mulighed herfor kun kan træffes med kvalificeret flertal. Alligevel er der retspraksis for, at beslutning om muligheden for lejlighedssammenlægning er en så vidtgående ændring af forudsætningen for aftalen/vedtægterne, at beslutning kun kan vedtages med det samme krav, som vedtægterne foreskriver til vedtægtsændringer.

Registrering af andelshaver, når medejer afgår ved døden.

Vi har modtaget spørgsmål om, hvordan man mest enkelt kan få formalia i orden, hvis medejer af andelslejlighed afgår ved døden.

Det mest enkle er, at andelshaver underskriver erklæring eller brev om at fortsætte som eneandelshaver. Herefter noteres dette uden gebyr af administrator.

Administrator skal se skifteretsattest, hvorefter den, der underskriver erklæring, kan tegne boet. Hvis der er flere, der tegner et privatskiftet bo (flere arvinger), skal disse arvinger også underskrive eller administrator skal se originale skiftefuldmagter.

Hvis andelen er pantsat eller der er udlæg i lejligheden, skal pantsætter og/eller udlægshaver af den, der behandler boet, orienteres om dødsfaldet, inden bobehandlingen kan afsluttes.