A/B Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem – spørgsmål og svar. Såkaldt “Ønskeprotokol” er ikke-gældende.

Du er noteret på foreningens anciennitetsliste.
Du skulle gerne allerede have modtaget besked om en ledig lejlighed på Howitzvej, herunder at du kan læse nærmere på https://www.domibus.dk/ab-fa/ og at din kode til siden er 55domibus
Hvis du ikke har modtaget besked, så tjek din spam-bakke. Hvis min besked er der, så skal du på den ene eller anden måde få mig godkendt til at mail fra mig kan havne direkte i din almindelige indbakke. Hvordan du skal gøre det, ved jeg ikke. Tal med din udbyder.
Der er modtaget en del spørgsmål i anledning af udsendte mails.
Der er et par fakta, du skal være opmærksom på, som jeg lister op her, og som forhåbentlig besvarer mange spørgsmål.
  1. Hvis du ikke ønsker at være aktivt søgende, kan du i de “normale” notifikationer fra mig 
     (herunder denne)   klikke på et link nederst i mailen, hvor du kan afmelde dig fra at modtage notifikationer.
  2. Der er 2 databaser med mail-adresser: den ene database styrer hvem, der rent faktisk er på anciennitetslisten, mens den anden indeholder dem, der ønsker at modtage besked om ledige lejligheder
  3. Alle på anciennitetslisten er automatisk tilmeldt til at modtage besked om ledige lejligheder, men man kan som skrevet ovenfor afmelde notifikationer, og så slettes man fra den database
  4. Alle på anciennitetslisten modtager opkrævning af det årlige gebyr for at være skrevet op, uanset om man har afmeldt sig notifikationer om ledige lejligheder
  5. På et tidspunkt i nærmeste fremtid bliver det muligt via https://www.domibus.dk/ab-fa/ at tilmelde hvem som helst til at modtage besked om ledige lejligheder, hvilket bl.a. er for at de mindre stærke i IT kan få familiemedlem, ven eller veninde til at holde øje med om den ønskede lejlighed, man søger, kommer til salg.
  6. Hvis du får en ny mailadresse, så send besked til mig cc@domibus.dk og få en kvittering fra mig, om at jeg har registreret din nye adresse. De adresser der registreres via netsiden https://www.domibus.dk/ab-fa/ benyttes ikke til opkrævninger af gebyr, og betales gebyr ikke rettidigt + rykker, slettes man af anciennitetslisten, og selv om du modtager besked om ledige lejligheder kan du således udmærket være slettet. Så send besked til mig om ny mail-adresse.
  7. Hvis du sælger din lejlighed, og hvis du gerne stadig vil være på anciennitetslisten, så skal du huske at give besked herom. Husk at være opmærksom på, om du modtager opkrævning.Modtager du ikke opkrævning, er du slettet af anciennitetslisten, men hvis du giver besked rimelig hurtigt om, at der er tale om en fejl, kan du beholde dit nummer.
  8. Hvis du ikke modtager opkrævning hvert år i april eller maj på det årlige gebyr, er du blevet smidt af anciennitetslisten, og du skal så rette henvendelse til mig, hvis du mener, der er tale om en fejl. Andelshavere betaler ikke gebyr, så andelshavere modtager ikke opkrævning, og skal derfor heller ikke rette henvendelse til mig, selv om man ikke modtager en opkrævning.
  9. Det er ikke muligt at få bestyrelsen eller administrationen til at holde øje med, om der kommer en lejlighed, man er interesseret i. Såkaldt “Ønskeprotokol” er således nu erstattet af en elektronisk ønskeliste, dvs. at hvis man ønsker en ledig lejlighed, skal man byde ind med interesse via den blanket, som der vil være link til i hver annonce om ledig lejlighed på https://www.domibus.dk/ab-fa/.
  10. Du skal IKKE give besked om alle de lejligheder, som du ikke er interesseret i. Du skal deltage i åbent hus og udfylde blanket efterfølgende, hvis du er interesseret i en lejlighed til salg.
  11. Vi kan ikke svare på spørgsmål, f.eks.om, hvornår det bliver din tur til at komme i betragtning til en lejlighed, om en lejlighed har forsatsvinduer, blandingsbatterier med termostat, badeværelse med vindue osv., osv. Mød op til åbent hus og få svar på dine spørgsmål. Vi vil opfordre sælgere til at oplyse nogle fakta om lejligheden, så du slipper for at møde op, hvis du f.eks. leder efter en lejlighed med 3 værelser og den udbudte lejlighed kun har 1 værelse selv om noget andet måske fremgår af offentlige registre.
Teaser: Lejlighed Frederiksvej 66, 1. th. skal snart sælges.
Da ønskeprotokollen er nedlagt og erstattet med mails til alle, vil der her nu og i resten af 2021 blive sendt flere kontrol-mails ud. Der vil blive sendt mails ud den 1/12 kl. 12.00 og den 15/12 kl. 12.00. Det er mails, hvor man kan tjekke, at mails fra mig ikke havner i uønsket post / Spam, så man kan gøre noget ved det.
Der vil den 15/11 kl. 12.00 blive sendt mail ud til alle, som skal betale gebyr. Modtager man ikke denne mail i indbakke, så tjek spam- og uønsket-post-mappe. Man skal betale gebyr, hvis man er på anciennitetsliste og ikke er andelshaver. Man slettes fra anciennitetslisten, hvis man ikke betaler gebyr. Der sendes kun opkrævning og rykker pr. mail. 
Med venlig hilsen
CLAUS CLAUSEN, adv. (L)
Frederiksholms Kanal 20
1220 København K
Cvr.nr. 44 61 84 19

Telefon 33 17 74 50 – Direkte
Telefon 33 32 83 66 – (kl. 10-12)
E-mail cc@domibus.dk