DOMIBUS > EC-nyt > AirBnB – spørgsmål

AirBnB – spørgsmål

Svar på henvendelse fra en ejer / andelshaver, hvor vedtægter kræver at bestyrelsen giver samtykke til udlejning.

Med AirBnB forstår de fleste korttidsudlejninger.
Det er vigtigt at AirBnB mest er kendt for korttidsudlejninger, men at der også kan være tale om langtidsaftaler via denne portal.
Der findes en del andre portaler, som har det samme produkt som AirBnB.
Står der intet i en ejerforenings vedtægter om at udlejning kræver samtykke, kan man som ejer udleje, og om man finder sin lejer ved et skilt i vinduet, via AirBnB, facebook, eller en tur i byen fredag aften gør hverken fra eller til. Hvis udlejningen er erhvervsmæssig (hoteldrift) er der i visse tilfælde mulighed for at bestyrelse eller kommunen kan skride ind. I andelsboligforeningers vedtægter er spørgsmålet om ret til udlejning næsten altid reguleret og ellers vil lejelovens regler muligvis gælde analogt.

I vedtægter, hvor det står, at man kun kan udleje med bestyrelsens samtykke, kan bestyrelsen afvise samtykke til udlejning efter saglige kriterier. Saglige kriterier kunne være, at lejekontrakt skal sendes til bestyrelsen, og at der kun er mulighed for samtykke til udlejning 2 gange om året, at der kun må udlejes til ophold for 2 personer pr. lejlighed, at der ikke må ryges, medbringes husdyr, holdes fester osv., osv.

 
Det er anbefalelsesværdigt, at få en afstemning blandt alle foreningens medlemmer om den politik, som bestyrelsen skal administrere samtykke på grundlag af.